Hvorfor køber vi så meget tøj?

Hvis man spørger danskerne er kun hver femte klar over deres tøj-forbrug, imens resten ikke tænker over konsekvenserne af vores høje forbrug.
Modeindustrien ligger i top som en af de mest forurenende, og danskerne er i høj grad med til at holde den kørende.

Vores forbrug af tøj er steget med 20 procent siden 2000 og ligger i dag 35 procent over verdensgennemsnittet, hvilket gør os til den nordiske befolkning, der oftes køber nyt tøj.

Vi føler en hvis selvtilfredshed ved at gå ned i en butik og købe det der er på mode, men har vi virkelig brug for det?
Soulaima Gourani er et bevis på at vi ikke behøver alt det tøj. Hun har kun 36 stykker tøj i hendes garderobe, for hvert af hendes 36 år. Køber hun et nyt stykke tøj, skal det erstattes af et af de andre stykker tøj, så hun aldrig har mere en 36 stykker tøj i hendes basisgarderobe.

Soulaima Gourani rådgiver en række af landets største virksomheder, hun er sparringspartner for diverse succesfulde ledere og har for nylig modtaget den prestigefyldte Young Global Leaders-pris.

Hvis Soulaima kan, kan vi også.

24-årige Marie får selvtillid af at have nyt tøj på, hun ejer 45 par sko og køber nyt tøj hver måned. Marie kan godt lide de dyre mærker så det holder længere og så hun bruger det mere end en enkelt gang. Hun føler en selvtilfredshed ved at købe nyt og dyrt tøj hele tiden, og hun bruger i gennemsnit 3000 kroner om måneden på tøj og sko - som altså er 2000 kroner mere end en gennemsnitlig familie bruger om måneden på tøj og sko.

 

Her ser vi to vinkler mellem tøj forbruget i Danamark. Vi skal blive mere selvbevidste omkring vores forbrug og begynde på at tænke som Soulaima, istedet for at have stort overskud af tøj i klædeskabet som vi alligevel kun bruger en gang.

Vi kan i fremtiden se frem til mere forbrug da nye undersøgelser viser at de danske familiers gennemsnitlige forbrug vil stige fra 1000 kroner om måneden til 7.700 kroner som altså kan bruges på tøj forbruget. Vi kan se frem til at tøjet vil blive billigere for os, da lønningerne er steget med 1,3 procent.
Det er nu vi virkelig skal tænke over resursespildet når vi køber vores tøj, da pengene vi bruger ikke gør naturen bedre, eller gør vandspildet mindre.
Så hvad er i sidste ende vigtigst? Vores forbrug af tøj eller naturen?

Det er helt sikkert naturen, da der også skal være noget tilbage til de næste mange generationer, og det er op til os om vi skal give de næste generationer de samme muligheder som vi har haft, eller om de skal opleve et miljø uden rene floder og dårlig luft.

Hvad sker der i naturen?

Naturen og miljøet bliver påvirket af sprøjtemidlerne, vandforbruget og CO2- udledningen. Miljøstyrelsen har udarbejdet en regning på hvert stykke tøj, der skal gå til naturen og miljøet i de fattige lande. 11,8 kroner bliver sendt videre hver gang man køber et stykke tøj.

Når vi snakker om bæredygtighed, tænker de fleste mennesker på vand, el, råvarer og CO2 udslip, men de fleste mennesker har ingen idé om hvor meget af dissse resurser der bliverbrugt i tøjindustrien.
Vi bliver ikke informeret nok omkring de negative sider inden for mode. Producenterne ønsker kun det bedste ry omkring deres fabrikker, tøj og pris, for hvis alle kunderne vidste hvilke forhold der er på nogle af tøjbranchens fabrikker, ville kunderne ikke være kunder mere.

 

Hvordan kan vi forbedre vores bæredygtighed inden for mode?