Flere medier har været ude og sige, at H&M har brugt børnearbejde i Usbekistan og Cambodja. H&M siger dog selv, at de ikke har noget med leverandørerne at gøre, men at de bare får det tøj de bestiller hos fabrikkerne. Det er kommet frem, at fabrikkerne i Usbekistan har op til 450.000 børnearbejdere, og dem i Cambodja har op til 500.000 børnearbejdere, som alle har en løn, der hedder 12 øre per trøje.

 

H&M har øget indsatsen i Bangladesh de seneste år fra 300 – 450 ansatte, som sikre en billig, effektiv og ansvarlig tøjproduktion. Men virksomheden anede ikke hvor slemt det stod til i Bangladesh. De omkring 450 ansatte bliver udsat på kvælertag, slag og andre straffeaktioner, samt ulovlige fyringer, hvor de f.eks. går for langsomt. 

23-årige syerske Lipi fortæller at de tit bliver slået hvis de beder om hvile, eller ikke arbejder hurtigt nok. Derudover fortæller hun om episoder med kvælertag, og slag til udvalgte personer. Ulovlige fyringer til gravide kvinder, og krav om bestikkelse, hvis de ønsker at beholde arbejdet. 

I 2013 var der en episode med en helt fabriks arbejdere, som kastede sten mod H&M’s leverandører, på grund af den dårlige løn – under 2 kroner i timen. Flere steder i Bangladesh er tøjfabrikker gået op i brand, på grund af de dårlige brandsikringer, og et hus styrtede sammen, hvor 1100 tekstilarbejdere døde. 

 

H&M fik først kendskab til volden, og de ulovlige fyringer på fabrikkerne i 2013. De havde hørt fra en i fagforeningen, at en var blevet fyret, og det var det de reagerede på de dårlige arbejdsforhold. De havde ikke før det, undersøgt eller spurgt fabrikslederen indtil vold osv. på fabrikken.

 

Hvad har de gjort for bæredygtigheden? 

 

H&M har lavet en tøjlinje kun med bæredygtigt tøj. Linjen hedder Conscious, og består kun af tøj der er lavet på gode arbejdsforhold, og er god kvalitet.

 

H&M  har gået i samarbejde med Danish Fashion Institute, og fået hjælp fra dem af til at være bæredygtige.

 

Tøjbrandet Zara har også fået meget kritik.

90% af det materiale som bliver fremstillet i Zara er lavet af børnearbejdere. Bolivianske børn arbejder op til 16 timer om dagen. I Brasilien har der været gennemførte razziaer i Zaras underleverandører, hvor de fandt børnearbejdere. Mange af børnene boede på fabrikker, og de fik ingen adgang til vand. Mange knokler for langt under Brasiliens mindsteløn, og ofte bliver de fanget i en form for stavnsbinding, hvor de først skal tilbagebetale “omkostningerne” til de, der har fået dem ind i landet og skaffet dem jobbet.

 

Sidst i juni foretog den brasilianske stat fire razziaer på "slavefabrikker". Alt tøjet, som blev opdaget ved razziaerne, var mærket med Zara-mærkater. Arbejderne på fabrikken kom fra Bolivia og Peru, skriver Reuters

 

Få uger efter, at en tekstilfabrik kollapsede, og 1100 arbejdere blev dræbt, har otte mennesker mistet livet ved en anden fabriksulykke i Bangladesh. Selvom mere end 700 mennesker er dræbt i fabriksulykker siden 2006, så fortsætter tøjproducenter i Danmark og Vesten med at købe tøj fra fabrikkerne.

 

"Zara er en af verdens allerstørste tøjvirksomheder som omsætter for mere end 50 milliarder kr. om året. Dette samtidigt med at de syersker som syr deres tøj helt bogstaveligt besvimer på fabrikkerne af underernæring", siger Klaus Melvin Jensen, Sekretariatsleder hos Clean Clothes Campaign Danmark.

 

Hvad har de gjort for bæredygtigheden?

 

Zara har bøjet sig over for Greenpeace-pres og fjernet alle farlige kemikalier i deres tøj, og på den måde været bæredygtige.

Zara ønsker at være en del af fremtidens bæredygtighed i verden.

 

Det store og ekstremt billige mærke kaldt Primark har mistet en del kunder efter der er 3 kunder der har oplevet at finde “hjælp mig” notes, i tøjet de har købt. i I de små papir står at de på fabrikkerne  arbejder i 15 timer, og ikke bliver behandlet ordenligt, men at hunde og grise bliver behandlet bedre.

 

Den ene sedl var fra en kjole en kvinde havde købt, hvor sedlen var syet ind bag ved mærket i kjolen. Der stod “Forced to work exhausting hours” som betyder “Tvunget til at arbejde hårde timer”

 

De 3 kunder plejede at købe meget tøj i Primark, men efter at have fundet sedlerne køber de ikke tøj der mere, da de er begyndt at tænke over hvordan deres tøj bliver lavet.

 

Dette er et tegn på at vi ikke får nok information omkring dårlige arbejdsforhold, miljøskader og tøjspild. 

 

Så hvad skal vi gøre for at forhindre sedlerne og dårlige arbejdsforhold?

 

Vi mener at priserne burde blive sat højere op på tøjet, så vi ved med sikkerhed at det tøj vi går rundt i er lavet på gode forhold.

 

Hvad har de gjort for bæredygtigheden?

 

Primark har fundet ud af at kvaliteten er vigtigere end en billig pris, og vil ud fra det sørge for at arbejdsforholdene vil bliver bedre.