DÅRLIGE ARBEJDSFORHOLD

 

En stor del af tøjindustrien byder på dårlige arbejdsforhold og børnearbejde. 
Arbejderne bliver behandlet urefærdigt og får en løn de dårligt kan leve af. De bliver hurtut syge, har ingen sygeforsikring og kan ikke klage over forholdene på fabrikkerne - for ellers bliver de fyrret.

Vi tænker for lidt over hvor vores tøj kommer fra. Produktionerne er outsourcet, så tøjet laves af fattige, kvindelige arbejdere i en række asisatiske lande.

Arbejderne bliver snydt til at indgå urimlige og ulovlige arbejdskontrakter. Deres arbejder foregår under slavelignende og sundhedstruende vilkår og til en løn, de næsten ikke kan leve for.

 

Deres dag består af 15 timers arbejde, og de arbejder tit til klokken 22:00. De har en times frokostpause, hvor de kan købe en unærende suppe, som de ikke har råd til, hvis de ikke overarbejder. De bor på en gade tæt på fabrikken, hvor de bor på værelser med 9-11 andre personer.

Mange af arbejderne lider af rygskader, men de har ikke råd til en ordenlig medicin. De får støv i lungerne, så de bliver syge og har risiko for at dø, fordi de sandblæser jeans og cowboyjakker.

Syerske bliver udsat for sexuelle overgreb og chikane, de har ingen sygeforsikring og har ikke lov til at forhandle løn eller klage over forholdene. Arbejderne bliver sat på prøveperiode i 60 dage, hvorefter fabrikken fyrer dem og sætter dem på prøveperiode igen. På den måde bliver de aldrig fastansat, og fabrikkerne skal ikke følge menneskerettighedernes krav om gode arbejdsvilkår.

En vigtig ingrediens i produktionen af tøj er bomuld. Bomuld vokser på bomuldsplanten og plukkes normalt med hænderne. Der findes store bomuldsplantager i for eksempel Peru og Usbekistan. Børnearbejde er udbredt i bomuldsplantagerne i begge disse lande.

Børnearbejderne findes på de store fabrikker i Cambodja og i Bangladesh.

 

For at kunne forandre de dårlige arbejdsforhold, skal vi blive mere informeret omkring at de er der.

Der er ikke mange der ved hvilke vilkår arbejderne på fabrikkerne sidder med, og derfor tænker de ikke over det.

 

INFORMATION er vejen frem!

 

- Artikler, TV-udsendelser, opslag på de sociale medier - alle midler der kan bringe bagsiden ud omkring tøjindustrien skal bruges, så folk begynder at tænke over konsekvenserne af vores forbrug.